Generalforsamling 2024

22. marts 2024

Advisering om generalforsamling i Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a.

Bestyrelsen har besluttet at indvarsle til afholdelse af generalforsamling.

Mandag den 15. april 2024 kl. 19:00 i Sognehuset, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk.

Dagsorden for generalforsamlingen følger vedtægterne:

1. Valg af dirigent.

2. Beretning for det forløbne regnskabsår.

3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse (findes på hjemmesiden, kan også rekvireres via info@hofjv.dk; dette gælder også revisionsprotokollatet).

4. Budget for indeværende driftsår fremlægges.

5. Forslag fra bestyrelsen herunder fremlæggelse af investeringsplan for kommende år (der foreligger ingen forslag fra bestyrelsen til behandling; investeringsplanen for 2024, som kun er vejledende, indeholder investeringer i hovedledninger (0,5 mio. kr.), stikledninger (0,8 mio. kr.), målere (3 mio.kr.) og SRO-anlæg (1,2 mio.kr.).

6. Indkomne forslag fra andelshavere/varmeaftagere (fremsendt til modtagelse senest den 3. april 2024). Alle indkomne forslag offentliggøres på hjemmesiden.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer (Der skal vælges to medlemmer for to år og ét medlem for ét år. Herudover indtræder Jens Bertram i bestyrelsen for en toårig periode efter udpegning af Helsingør Kommune, jf. vedtægten § 7, stk. 1).

8. Valg af suppleanter til bestyrelsen (2 poster skal besættes).

9. Valg af revisor.

10. Eventuelt.

Forslag fra andelshavere/varmeaftagere, som ønskes behandlet under punkt 6 skal være fremsendt pr. brev til selskabets adresse Lille Evaldsvej 5, Hornbæk eller pr. e-mail til info@hofjv.dk, så de er selskabet i hænde senest den 3. april 2024.

Hovedtal i regnskabet for 2024:

  • Indtægter fra varmesalg mio. kr. 18,7
  • Produktionsomkostninger mio. kr. 13,0
  • Distributionsomkostninger mio. kr. 4,6
  • Administrationsomkostninger mio. kr. 1,8
  • Finansielle omkostninger mio. kr. 0,5
  • Årets resultat mio. kr. -1,1
  • Akkumuleret overdækning td. kr. 9.649


Venlig hilsen
Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a.